.

Hvorfor valgte jeg at blive Totum Kropsterapeut?

I 2021 blev jeg ramt af en depression, hvor jeg i et sygdomsforløb fik et indblik i psykiatrien som behandlingssystem. Psykiatrien var for mit vedkommende ikke i stand til at finde “min vej” for mig. Deres behandling bestod primært i at give mig stærk antidepressiv, som mit sind og min krop ikke reagerede positivt på.

Min interesse for sammenhængen mellem krop og sind

I min søgen efter at få det “bedre” lærte jeg kropsterapien at kende. Jeg fandt ud af, hvordan man ikke kan adskille krop og sind. Dette ændrede hele mit syn på, hvordan jeg så og forholdt mig til mig selv. Mit fokus ændrede sig fra at kigge på symptomer på min tilstand til i stedet at kigge “bag ved” symptomet og fokusere på årsagen til min tilstand. Samtidig blev jeg draget ind i den østlige Kung Fu’s verden og begyndte at få undervisning i Tai-Chi, Chi-kung, Ni-kung og forskellige vejrtræknings- og meditationsøvelser. Alt dette medførte, at jeg langsomt fik det bedre.

Hvorfor TOTUM – skolen for kropsterapi?

Jeg valgte Totum-skolen for kropsterapi blandt andet på grund af deres mesterlære princip. Jeg lærer bedst i praksis og jeg ser Kropsterapien som et håndværk, der skal mestres og læres undervejs i arbejdet ved briksen. Det holistiske aspekt i uddannelsen var også med til, at jeg valgte skolen for TOTUM kropsterapi. Gennem mit uddannelsesforløb blev jeg præsenteret for en lang række metoder, værktøjer, teknikker med inspiration både fra vesten og østen. TOTUM var for mig et godt springbræt og introduktion ind i det holistiske arbejde med krop og psyke sammenhænge, hvor jeg nu langsomt er ved at finde min egen vej i det kropsterapeutiske arbejde.  

Uddannelser og Certificeringer:

2024, TOTUM Kropsterapeut, herunder:

326 lektioner i primær behandling
110 lektioner i øvrig sundhedsfaglig undervisning

2018, Professionbachelor VIA University College Læreruddannelsen

All photos by Allan Hvid Holm Thallaug