5/6/2025
Irritation taler ind i selvudvikling
Kender du det at blive irriteret over de mindste ting? At den mindste detalje sommetider kan vælte hele korthuset?
Kan noget ubetydeligt fra andres perspektiv opleves fuldstændig overvældende for dig? Det kan nærmest føles som om, at kroppen krampagtigt har lyst til at slå fra sig?
Irritation er tit et udtryk for noget andet. Det er derfor sundt at stoppe op og undersøge den. Trække vejret og mærke efter i kroppen. Det forholder sig ikke altid sådan, som man selv går og tænker.
I de fleste tilfælde lader vi os irritere over ting, der er uden for vores kontrolsfære. Derfor tillægger vi hændelser vores egen subjektive værdi og definerer irritable situationer ud fra vores perspektiv.
Det er vigtigt at have værktøjerne til at fange sig selv i situationen.
Det er tit andre, der kan finde på at påpege vores irritable humør. De ser og oplever situationen anderledes. Men sådanne påpegelser har ofte den modsatte effekt og forstærker blot irritationen. Vi kan i disse tilfælde tænke, at de ingenting forstår. Det er derfor nødvendigt at have værktøjer til at kunne fange sig selv i situationen.
Fanger vi os selv i situationen, kan vi i disse øjeblikke øve os i at rumme og mærke irritationen rent kropsligt. Øve os i bare at være med de processer, der foregår i kroppen. Uden tanker eller ord. For tankerne har med at forvirre og forstærke de irriterende situationer. Måske opdager vi, at hændelsen, som irriterer os, isoleret set slet ikke har til hensigt at irritere os. Det er slet ikke hændelsens mening at irritere.
Nogle mennesker påtager sig mere ansvar både på det bevidste og ubevidste plan.
Er du måske blandt de mennesker, der tager mere ansvar på dig end andre? Dette kan gælde både i familielivet, blandt venner eller på arbejdet. Du har måske tit øje for flere og andre detaljer, som ikke alle bemærker eller finder relevante. Du påtager dig mere ansvar både bevidst og ubevidst, da du ser, fornemmer og mærker mere i de rum, du befinder dig i. Dit nervesystem opfanger flere input. Derfor opbruger du hurtigere din kropslige kapacitet og bliver lettere irriteret over ting, som andre betragter som småting af ubetydelig karakter.
Det handler om at udbygge forståelsen af dit nervesystem.
Hvis du er en af dem, der lader dig irritere over meget små detaljer, så er der slet ikke noget galt. Du har blot et særligt sensitivt nervesystem, som skal behandles og forstås anderledes.
Er dit nervesystem presset, og har du derudover ikke forståelsen og kapaciteten til at rumme hændelsen rent kropsligt, kommer dine reaktioner ofte til udtryk på uhensigtsmæssige måder.
Jo mere du øver dig i at rumme irritationerne rent kropsligt, jo mere eksponeret bliver du for livets udfordrende situationer. Derigennem vil du øge din kapacitet og dit råderum til at anskue hændelserne mere nuanceret og ikke udelukkende defineret ud fra dit eget perspektiv.
Det kan være en fordel at få værktøjerne til at udbygge og forstå dit nervesystem bedre, så det bliver nemmere at regulere og håndtere i pressede situationer.
Emil Maabjerg – Kropsterapi giver dig de nødvendige værktøjer til din selvudviklings proces.
Du kan hos Emil Maabjerg – Kropsterapi få værktøjer til, hvordan du kan omsætte og udtrykke alle disse indtryk konstruktivt.
Det kropsterapeutiske arbejde, der øger din kropslige kapacitet, vil hjælpe dig til at kunne håndtere og rumme irritationer på andre måder. Du vil opdage det potentiale for selvudvikling, irritationer bærer med sig. De bliver en medspiller frem for en modspiller.
Emil Maabjerg – kropsterapi arbejder med pulserings- og vejrtrækningsteknikker, som har til formål at afspænde og afstresse nervesystemet.
Ved et roligere nervesystem kan du ofte komme dybere ned i dine problematikker og opdage andre nuancer.
Irritation kan lettere opstå, hvis kroppens energi er i ubalance og ikke flyder frit i meridianerne. Ved hjælp af akupressur fjerner jeg blokader, så din krop kan finde tilbage til sit naturlige energiflow.