Forvirring taler ind i hjertet
10/09-2024
Føler du dig forvirret?
Mangler du en retning i livet?
Kører tankerne i ring, og sker der ingenting?
Mennesker, som ofte føler sig forvirret og har svært ved at finde deres retning i livet, bliver tit misforstået.
De bliver sjældent mødt der, hvor de er. De har ofte en følelse af, at de ikke passer ind i en verden af fart og kompleksitet.
I takt med at vores verden bliver sværere at navigere i, stiger følelsen af fortvivlelse og forvirring hos mange mennesker. Mange spørgsmål rumsterer: Hvem er jeg? Hvad vil jeg gerne med mit liv? Hvor er jeg på vej hen?
Både på det bevidste og ubevidste plan bliver vi alle påvirket af omverdenen. Dette kommer ikke kun til udtryk i tankespind, men sætter sig også som blokader i kroppen. Disse kommer ofte til udtryk i form af rastløshed og følelsen af manglende formål i tilværelsen.
I kropsterapien forbinder man blandt andet forvirring med HJERTE-energien.
Er du en af dem, som mangler retning i livet?
Jeg er af den klare overbevisning, at kropsterapien kan give dig rummet til, at du kan finde de svar, du søger, i dig selv. Gennem kropsterapien kan du få de nødvendige værktøjer og blive guidet, så du kan finde vej mod dine drømme og mål.
Jeg kan gennem kropsterapien tilbyde dig en behandling, hvor jeg med pulseringsteknikker og akupressur kan skabe den nødvendige ro i dit nervesystem og ligeledes en ny kontakt ned i kroppen. Du behøver ikke lede længere, svarene findes i DIG.